Har du hørt om, at man kan være tyndfed? Det betyder, at du ikke altid kan stole på, at dit spejlbillede og din vægt fortæller dig, om du er (rigtig) sund. For sundhed kommer også indefra. Så du kan sagtens have en vægt, der ligger tæt på normalvægten, så du er nogenlunde slank at se på, mens din krop indeni er usund. Det betyder øget risiko for livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes, kræft, hjertekarsygdomme og lignende. Sådan er det, hvis man er tyndfed. Og mange går rundt med den overbevisning, at de er (nogenlunde) sunde, men fedtet inde i deres krop fortæller en helt anden historie. Det vil jeg grave ned i i denne artikel.

 

I artiklen kommer jeg blandt andet ind på …

Tynd, men fed. Hvordan det?

Lad os starte med at få på plads, hvad det egentligt indebærer at være tyndfed. Hvis du er tyndfed, ser din krop ikke særligt overvægtig ud – udefra. Men indeni er din fedtmasse alt for høj. Så selvom du måske opretholder din vægt fra tidligere og kun synes, du vejer 4-5 kg ekstra, så sker der med alderen for de fleste en ændring af kropsammensætningen og fordelingen mellem fedt- og muskelmasse. Det betyder, at der kan være en ekstra fedtmængde, som skjuler sig for dig, hvis du kun kigger på vægten. På den måde kan der gemme sig flere kilo fedt, end du lige først er opmærksom på, og det kan få konsekvenser for din sundhed i fremtiden. Det kan for eksempel medføre for højt kolesterol, for højt blodtryk, inflammation i kroppen og andre livsstilsygdomme, når du bliver ældre.

Når man ser rimelig slank ud, men er tyndfed, er det ofte, fordi kroppen har lagret en større fedtmasse i bughulen. Og det er et problem, fordi fedtet sidder inde mellem organerne i maven og i blodet, som viser sig ved forhøjet kolesteroltal.

Kort sagt handler tyndfedme om, at der ikke er balance mellem mængden af dine muskler versus mængden af dit fedt. Det kan du finde ud af med en af de avancerede kropsmålinger, der er blevet lettere tilgængelige i dag, for eksempel en InBody 770-scanner hos nogle fysioterapeuter eller fitnesscentre.

Typisk er der en sammenhæng mellem tyndfedme og dårlig kost samt en meget lidt aktiv livsstil. Det kan være en kost rig på kulhydrater f.eks. slik, kager, is, sodavand, brød og pasta. Men også dårlige fedtstoffer fra snacks som chips og lignende samt regelmæssig alkoholindtagelse udover de anbefalede mængder – og for lidt af de grove grøntsager kombineret med en livsstil med for lidt fysisk aktivitet i hverdagen. 

Og nej, jeg skal ikke til at prædike om, at du skal løbe 4 gange om ugen eller gå til styrketræning. Bevægelse er også en god gåtur i et vist tempo eller en cykeltur med en veninde op og ned ad bakkerne, der får pulsen lidt op. Det vigtigste er i første omgang at spise en kost, hvor din biokemi kommer i balance. Men bevægelse skal der altså til, for at vores krop har det godt langt op i årene.

tyndfed

Risikoen ved at være tyndfed kan være livsfarlig

Tyndfedme kan betyde øget risiko for livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes, kræft, hjertekarsygdomme og lignende. Derfor er det noget, man skal tage meget alvorligt. Selvom man ikke er overvægtig ud ad til, er følgesygdommene ved tyndfedme alligevel meget lig dem, man får, når man er overvægtig. Men der ér en løsning. Og den hedder kostomlægning.

Kvinder i overgangsalderen kan med fordel være ekstra opmærksomme på ikke at blive tyndfede. For når vi bliver ældre, taber vi helt naturligt muskelmasse. Og tyndfedme kommer snigende med overgangsalderen. Det kommer bag på mange, for udseendemæssigt har de jo måske ikke forandret sig meget – udover lidt større taljemål eller et par små “håndtag”. Men indeni er de langsomt blevet mere og mere usunde.

Dit BMI er ikke nogen garanti for, at du er (rigtig) slank, og at din krop er (rigtig) sund

Problemet er, at vi i vores samfund har nogle parametre, som vi definerer sundhed ud fra og bruger til at afgøre, om man er normalvægtig, undervægtig eller overvægtig. Et af dem er BMI. BMI er din vægt i kg divideret med din højde i meter gange to. Altså:  

tyndfed

Dejligt nemt, ikke? Bagefter kan vi tjekke vores resultat i et skema, som fortæller os, om vi er normalvægtige, overvægtige eller undervægtige. Færdigt arbejde.

Problemet er bare, at det ikke er så simpelt, når det kommer til sundhed. Og at det farlige fedt, der gemmer sig omkring de indre organer og i blodet, nemt kan snyde for eksempel en måling af BMI. Problemet er også, at BMI ikke tager højde for, hvor høj en muskelmasse du har, eller hvor tæt din knoglebygning er. Alt sammen noget, der påvirker dit BMI, der desværre kun tager afsæt i din vægt og din højde. Det er problematisk, for muskler er jo i den grad også noget, som er med til at skabe en stærk krop, der holder sig sund i mange år.

Pointen er altså, at dit BMI godt kan snyde dig. For du kan sagtens have en for høj fedtprocent og for lav muskelmasse, men et normalt BMI. Ligesom du kan være meget muskuløs og have meget lidt fedt, men veje mere, og dermed få et højt og ifølge skemaet alarmerende BMI. Derfor skal du tage dit BMI med et gran salt og i stedet bruge andre metoder for at finde ud af, om du er tyndfed eller rent faktisk rigtig slank og sund. Det skal jeg nok komme ind på om lidt.

En historie fra den virkelige verden om visceralt og subkutant fedt

Det lyder måske lige lidt for sundhedsteknisk, men giv det en chance, og læs med. Det er meget nemmere at forstå, end det lyder. Udviklingen inden for det her felt er imponerende. Før i tiden havde man stort set kun vægten og BMI til at vurdere sundhed. Men i dag har vi eksempelvis nogle gode scannere, der bliver bedre og bedre til at analysere kropssammensætningen og give os en indikation af, hvad der foregår inde i vores krop. InBody 770-scanneren er et eksempel på en. Den viser, hvordan vores krop er sammensat. Dét kan vi bruge til at hjælpe os på rejsen, når vi ændrer vores livsstil. For at se, om det, vi gør, så rent faktisk hjælper og gør os sundere.

For nyligt fik jeg selv taget sådan en måling. Det samme gjorde en af mine bekendte. Vi er nogenlunde samme højde og drøjde – men indeni er vi helt forskellige. Hvor hun havde en stor andel visceralt fedt, viste min profil en højere andel subkutant fedt. Førstnævnte er farligt, mens sidstnævnte er sundt og helt naturligt. Hun anede ikke, det stod sådan til med hendes sundhed. Fordi hun – ligesom mange andre – går ud fra det, hun kan se på badevægten – og det så jo nogenlunde fint ud. Men under overfladen kunne det give anledning til at se på for eksempel kolesterolniveauet for at reducere risikoen for at ende op med livsstilssygdomme.

Mit eget resultat gjorde mig virkelig stolt. Fordi det viste mig, at den livsstil, jeg lagde om i 2017, gør, at jeg endelig har fået ikke bare en lettere, men også en sundere krop, så chancen for, at jeg kan holde mig frisk og sprød længere, øges. Jeg ikke kun ser sundere ud, end jeg gjorde før 2017, inden jeg begyndte på min livsstilsændring. Jeg ér sundere indeni, og det kan jeg mærke hver dag på min energi og min fornyede livsglæde.

Er jeg tyndfed? Og hvordan får jeg vished?

Det forstår jeg godt, du tænker. Det tricky ved tyndfedme er som sagt, at man ikke umiddelbart kan se, hvor galt det måske står til. Hverken i spejlet eller på vægten. Derfor er man nødt til at kigge på ens fedtprocent i forhold til muskelmasse. Og langt de færreste har en dyr maskine stående derhjemme til det formål. Men i nogle fitnesscentre og ved nogle fysioterapeuter er det muligt at få foretaget sådan en måling.

tyndfed

Derudover kan man også tage sit talje- og hoftemål. Det anbefales, at taljemålet divideret med hoftemålet skal være under 0,8. For det er typisk på maven, at det farlige fedt centrerer sig. Og det vil et målebånd afsløre. Den sidste, jeg vil anbefale dig for at finde ud af, om du (måske) er tyndfed er at lytte til din krop og lade den guide dig.

For du kan godt opleve fysiske symptomer, såsom fordøjelsesproblemer, smerter i knæ, ryg, udtalte humørsvingninger, hovedpiner og migræner. Det kan alt sammen være tegn på, at din krop ikke er i topform, selvom din vægt ikke er alarmerende høj. Du kan få et indtryk af, hvor tilfreds din krop er ved at bruge sundhedsbarometeret her.

Kosten er altafgørende, når din sundhed skal komme indefra

Der findes så mange slankekure derude. Jeg ved det, for jeg har selv prøvet en masse af dem, før jeg endelig selv fandt vejen til at få en slank krop igen i en alder af 60 år. En krop, der både har det godt, føles godt, og som ikke har det farlige fedt inde omkring mavens organer og i blodet. Min egen opdagelse fik mig til at udvikle forløbet “Tab mindst 7 kg på 40 dage”, hvor jeg fokuserer på, at du får den helt rigtige fordeling af fedt, protein og kulhydrat, så du kommer i fedtforbrænding. Det sikrer både, at du ikke kører død i dit vægttab, fordi din krop får det, den har brug for, så den ikke føles træt og slap – og det sikrer også, at du ikke mister muskelmasse men kun det farlige viscerale fedt. 

Pointen med min artikel er, at det ikke kun handler om vægten og BMI. For det tager ikke alt med i betragtning. Jeg anbefaler dig, at du for eksempel ser på dit taljemål i forhold til dit hoftemål, lader din krop guide dig i forhold til andre symptomer og eventuelt får lavet en scanning af din krops sammensætning med en af de avancerede scannere. Du kan med fordel også få taget en blodprøve for at tjekke, om du har forhøjet kolesterol.

Tilmeld dig til Luuna´s hvorfor øvelsen

Tag det FØRSTE vigtige skridt til at opnå (varigt) vægttab.

Få hjælp til at finde ud af, hvorfor du vil tabe dig. Øvelsen bliver sendt til dig på mail med det samme. Du bliver samtidigt tilmeldt nyhedsbrevet.

 

Tak! Nu er det på vej til din indbakke.