“Nu har jeg mod på kajakture og vinterbadning.”

40 dage virker for Helle, som har tabt sig 21 kilo på 4 måneder. Motivationen til at smide de sidste 15 kilo er i top: ”Forløbet er hver en krone værd. For første gang tror jeg på, at jeg kan komme i mål med et vægttab.” 

”Inden jeg opdagede 40 dages forvandling, var jeg i gang med en kostomlægning. Her ramte jeg hurtigt muren. Mit vægttab gik i stå, selv om jeg fulgte det til punkt og prikke og spiste enormt fornuftigt. Derfor stoppede jeg.”

Min mand havde altså set mig købe og opgive slankeforløb flere gange. Så jeg måtte først overbevise ham om, at var en god idé at investere i 40 dage og det efterfølgende forløb, Livslang Forvandling. Det er ham, der tjener alle pengene, og jeg er medfølgende hustru i Belgien. Han gav dog grønt lys. For øvrigt – han er ikke overvægtig, men bare ved at spise samme slags kost som mig og tilføje kartofler og ris – har han også tabt sig nogle kilo.

Salat er verdens kedeligste mad

“I starten af 40 dage var det hårdt mentalt. Jeg savnede brød og havde det svært med grøn salat, som for mig er verdens mest kedelige spise. Jeg fulgte kostplanerne, men tillod mig selv en smule andet, fordi vi ofte overnatter på hotel og er ude til sociale sammenkomster, som gør det svært at overholde spisevinduet. Efter en mindre udskejelse tager jeg nu ”modul 1” helt stramt med alt det dejlige grønne og kød eller fisk. Så er jeg tilbage på sporet. Det blev hurtigt en selvfølge at undvære yndlingsspiser som pasta, ris og søde sager, som jeg tidligere troede, jeg umuligt kunne leve uden. Meget overraskende for mig.”

Luuna leverer faglige svar

“Jeg tabte mig 10 kilo på 40 dage. Jeg ramte muren et par gange, hvor vægtabet stagnerede, men jeg fik hjælp af Luuna, som forklarede hvorfor det skete. Hun er fagligt dygtig, og det er vigtigt for mig, at hun formår at levere et hvorfor. Efter 40 dage fandt jeg min egen vej ved at bruge redskaberne fra forløbet. I alt har jeg tabt 21 kilo og er mere end lykkelig. Jeg vil gerne tabe 15 kilo mere, og det har jeg givet mig selv 7 måneder til.”

Selvfølgelig kommer jeg i mål

“For første gang er jeg sikker på, at jeg kommer i mål med mit vægttab. Hvis jeg så nemt kan smide 21 kilo, kan jeg også smide resten. En vigtig faktor denne gang er, at jeg har fået så mange brugbare værktøjer gennem 40 dage, at det er ikke noget problem at håndtere ferier, events og alle de andre ting, som jeg skal deltage i. Jeg skal nok nå det, og jeg mærker en høj grad af selvtillid, som jeg ikke har haft i mange år. Det er dejligt.”

 

Hovedpinen og kvalmen er væk

“Vægttab er ikke den eneste positive effekt af ”cellemaden”. Før jeg gik i gang, var jeg nærmest klar til hvad som helst, for jeg havde prøvet så meget uden resultat. Jeg kunne leve en hel dag af en enkelt sandwich, men jeg tabte mig ikke. Jeg spiste nok forkert, for jeg var altid træt, havde hovedpine og kvalme og følte lede ved at se mig selv i spejlet. Det var svært at sidde på gulvet og lege med børnebørnene. Jeg kunne jo næsten ikke komme op og ned. Det var så pinligt at føle sig som en stor, strandet hval. Alt det er forandret. Hovedpinen, kvalmen og trætheden er væk. Hvor jeg tidligere havde lyst til at blive hjemme og slippe for at tage i byen, glæder jeg mig nu til at komme ud og møde mennesker.”

En helt anden alderdom i sigte

“Jeg er stadig i dårlig form, for jeg har ikke rørt mig i mange år, men det skal nok komme. Jeg er ved at om-programmere mig selv til at prøve mange af de ting, som jeg ikke havde mod på eller lyst til. Jeg har fx lige været i hamam, tyrkisk bad. Det var virkelig lækkert. På den lange bane ser jeg en meget mere aktiv alderdom for mig. Jeg har fået lyst til at røre mig, sejle i kano eller kajak (jeg turde ikke træde ned i en kano før – den ville jo synke (ha ha), vinterbade, tage på stranden… “

Livsstilsændring for altid

“Folk er begyndt at kommentere mit vægttab og spørge, hvordan jeg gør. Jeg anbefaler forløbet til alle. Mange synes, at det lyder dyrt. Det synes jeg ikke. For mig handler det om, at jeg har købt en opskrift på en sund og realistisk livsstilsændring, som jeg kan bruge resten af livet. 40 dage virker for mig. Det har givet mig gåpåmod, større livskvalitet og glæde. Det er så tilfredsstillende, og det er hver en krone værd. – Tak til Luuna!.”

Helle Holmen

60 år. Vægttab på 40 dage: 10 kilo. På 4 måneder i alt: 21 kilo.